I forbindelse med udarbejdelse af oplæg til forhandlinger om nyt udsætningsforlig, har FJD formuleret en udsætningspolitik, der er vores udgangspunkt for arbejdet. Læs den her…

 

Udsætning af agerhøns

Formålet med at udsætte familieflokke er sammen med biotopforbedringer at skabe en agerhønebestand, som kan reproducere sig selv og som kan danne grundlag for  jagt, træning og prøver med stående jagthunde. Udsætning skal altså gå hånd i hånd med vildtpleje.
Vil man udsætte agerhøns, så skal biotopen være til det. Agerhøns stiller krav om et varieret landbrugsareal. Vekslende af grøder, hvor nogle gerne skal stå grønne om vinteren.
Stubmarker samt lodne kanter, mindre beplantninger og andet, der kan skabe overgange mellem kulturafgrøderne, er absolut et plus.
I følge det britiske Game & Wildlife, Conservation Trust bør man ikke i første omgang satse på udsætning, hvis man har mere end otte ynglende par/400 ha.
Her bør man satse på de vilde fugle, gøre biotopen bedre, la ve netværk af foderpladser og holde prædatorerne på et lavt niveau.

 

udsE6tningsplads
God udsætningsplads ved kornmark med faunastribe og barjord.

 

Klargøring
Lav et bur på f. eks. 1 x 2 x ½ m eller i andet passende mål (Klik her for at finde arbejdstegning til buret) og opstil det på et beskyttet sted i området. Sæt et par agerhøns i buret. (De skal være færdige med at lægge æg). Lad dem have ro i 5-7 dage. Fodres med vand og hvede. Vegetationen bør fjernes eller klippes helt ned. Lav skjul i form af gran- eller fyrregrene. Det er meget vigtigt, at de gamle høns er i buret i en periode, før der kommer kyllinger ikke mindst af hensyn til, at de skal have lært, hvor de kan drikke.
For meget vegetation kan gøre det vanskeligt for de voksne fugle at holde kyllingerne tørre i dårligt vejr. Adoptionen virker heller ikke så godt.
Der må ikke være steder, hvor kyllinger kan komme i klemme. Vand- og fodertrug skal være rene. Brug helt flade foderbakker til at begynde med (lavet af masonitplade med den ru side opad). Vanding foregår nemt med lille vandautomat beregnet for 1,5 l colaflaske.
Det kan være en god idé at anbringe et bræt med en udskæring svarende til vandtruget omkring dette. På den måde kan de små kyllinger bedre komme til vandet.
Udsætningsvolieren kan evt. forsynes med en udslusningsrist, hvor der er 40 mm mellem stængerne. Skal holdes lukket til selve udslusningen skal ske.
Er vejret meget fugtigt i den periode, hvor kyllingerne skal sættes til, kan det være en god idé at overdække hele buret med plastic.
Hvis man har flere bure og af arbejdsmæssige årsager ikke kan komme rundt til alle hver dag, så kan burene evt. anbringes på samme lokalitet. De bør dog stå med min 100 m i afstand fra hinanden. Ellers vil de kunne forstyrre hinanden.
Burene med fugle køres så ud i terrænet, når hønsene skal lukkes ud.

 

Vi sætter Kyllinger til
Der er ingen tvivl om, at man får den bedste adoption ved at anvende daggamle kyllinger. Der er heller ingen tvivl om, at man får de bedste høns til fremtidige ”avlshøns” i terrænet ved at anvende daggamle kyllinger. De er præget på et par forældrefugle fra første færd.

Man tager ca. 20 daggamle kyllinger pr. par. En spand med lidt halm er glimrende til at transportere kyllingerne til volieren. Kyllingerne sættes/hældes forsigtigt ud på jorden i volieren.
Lad agerhønsene få ro. Efter en times tid har de gamle fugle taget kyllingerne til sig. De vil nu passe dem, som om det var deres egne. Der fodres med agerhønestarter. Efter et par uger, kan man begynde at give lidt grønt. Mængden af grønt øges for hver uge. Efter ca. fem uger kan man slå fuglene over på voksefoder.

Det er også en rigtig god idé at have en foderautomat i buret, som man kan begynde at fodre fra, når kyllingerne er 3-4 uger.

 

 

Agerhoens%20m%20kyll
Agerhøns med daggamle kyllinger.

 

3-ugers kyllinger
Man kan også lave sin flok med tre-ugers kyllinger.

Man anbringer kyllingerne sammen med forældrefuglene i en transportkasse og lader dem sidde mørkt ca. ½ dag.
Nu tager de gamle fugle normalt kyllingerne til sig – man kan høre, de sidder og klukker.
Derefter lukkes hele flokken forsigtigt ud i volieren. Man må være forberedt på, at de gamle høns måske ikke tager sig ordentlig af kyllingerne det første døgn (kyllingerne er jo ikke vant til at skulle varme sig under voksne fugle).

Når kyllingerne er fire til fem uger gamle, kan man lukke op for udslusningsristen. Nu kan kyllingerne løbe ud og ind, men de gamle bliver i volieren.

 

Udsætning
Syv til otte uger gamle. Nu er det tid for flokken til at forlade volieren. Lad et par stykker blive tilbage i volieren i et par uger, hvorefter de kan slippes ud til de andre. Fuglenes flokfølelse vil holde dem sammen omkring volieren i den første tid på grund af ”kaldefuglene”. Der skal opstilles en foderautomat uden for volieren, så kyllingerne kan hente føden her.

 

ahudsluset
Udslusningen er i fuld gang. Hønsene holder til ved foderautomaten.

 

8-9 ugers kyllinger
Man kan også udsætte store kyllinger på 8-9 uger i august. Den bedste udsætning, man kan foretage, er på steder, hvor et par høns ikke har haft ynglesucces.
Et sådant par vil øjeblikkeligt indfinde sig ved buret. Efter et par dage kan man lukke kyllingerne ud, og de gamle høns vil adoptere hele flokken af kyllinger og føre dem sikkert rundt i terrænet.
Ellers bør kyllingerne opholde sig i buret i en lille uges tid, inden man begynder at sluse dem ud. Luk nogle få stykker ud af gangen. Husk foderautomat og vand uden for buret.
Lad et par kaldefugle blive tilbage i buret.

_________________________________________________________________________________

Udsætning af fasaner

Skal udsætningen lykkes, er det helt afgørende, at man griber det rigtigt an, for det kan tilsyneladende se meget tilforladeligt ud, men pludselig en dag udvandrer hele flokken og finder bedre græsgange.
Desværre er det ikke gjort med at have biotopen i orden. Fansanudsætning er tidskrævende. Man skal gøre sig klart, at udsætningen skal passes, og pladsen bør helst tilses hver dag for foder og vand m.m.

 

Opdræt med skrukhøns

Den letteste måde at lave fasaner på er det lille opdræt med skrukhøne. Prøv om du kan få fat på en sådan hos en fjerkræmand. Dværghøns eller blandingshøns er som regel gode rugere og ligger stabilt på æggene. Man anbringer hønen i rugekassen på et par ”prøveæg”. Hvis den ligger stabilt, giver man den 15-18 fasanæg. Husk at hønen skal være afluset inden rugning begynder. Den skal have adgang til vand og føde. Rugekassen stilles et mørkt og køligt sted. Befrugtning kan kontrolleres på 8. og 15. dag i lunkent vand. Et normalt udviklet æg vil på 8. dag stå på spidsen og på 15. dag vil det stå lidt skråt med en lille del af skallen over vandet.
Når man kan se klækningen er i gang, (rugningen tager 24 dage) skal hønen have ro et par døgn til klækning og tørring af kyllingerne. Man kan evt. lukke af for hønen.
Man kan skyde genvej ved at hente et antal æg hos en opdrætter nogle dage før, de skal klækkes og lægger dem under hønen, når den har ruget stabilt i et stykke tid. Man tager simpelt hen hønen og rugekassen med til opdrætteren og skifter forsigtigt ”prøveæggene” ud med de æg, der skal klækkes om nogle dage.
Når kyllingerne er blevet tørre, kan de få adgang til en lille overdækket løbegård med vand og foder. Hønen bliver i kassen. Kyllingerne kan løbe ind og ud mellem tremmerne. Hønen bør have adgang til at lufte sig morgen og aften. Efter nogle dage kan hønen færdes frit med kyllingerne. Det kan i begyndelsen være en god ide, at lægge småsten i vandtruget, så man undgår at få våde kyllinger. Der skal være adgang til kråseflint.
Når kyllinger er nogle uger gamle, kan man give dem adgang til en større løbegård eller området udenfor, hvor de har adgang til grønt. Sikring mod rovvildt med el-hegn er en god idé. Når kyllingerne er ca. fire uger, skifter man langsomt fra startfoder til voksefoder.
Når kyllingerne er seks uger, er de klar til udsætning. Har man haft sit opdræt i udsætningsområdet, kan man blot give kyllingerne adgang til ”den vilde natur”. Ellers flytter man det hele ud til udsætningspladsen og lader hønen være i rugekassen og den lille løbegård. Husk sikring mod rovvildt med elhegn.
Alt skal man have planlagt, længe før man skal have kyllinger, så der er bare med at komme tidligt i gang med hammer, sav og skruemaskine, hvis der skal laves nye volierer og kasser mm.

 

Store kyllinger
Mange vælger at købe fasankyllinger, der er 5-6 uger gamle. Fuglene skal være af prima kvalitet. Er de ikke det, kan de ikke klare sig. De må ikke være magre, og fjerlaget skal på såvel kroppen som på vingerne være perfekte. Det er beskyttelsesdragten og flugtmuligheden. Der må i princippet ikke mangle en fjer. Endelig skal ben og næb, som er fuglenes redskaber, være helt i orden.
Fasanerne er klar til udsætning i seksugers alderen. Det vil sige, at de skal være klar i sidste halvdel af juli for at blive store og stærke nok til jagttiden. Kyllinger i den alder kan præges på terrænet, så de lærer at holde til. Store fasaner vil løbe, og da de ikke kender området, vil de bare løbe bort. Det viser alle undersøgelser.
Det altid er en overgang for fugle at blive flyttet. Derfor må forholdene i udsætningsvolieren ikke være dårligere end i opdrætsvolieren, men gerne meget bedre. Dårlige forhold giver stress og syge kyllinger. Man skal heller ikke spare på foderet. Et godt hønse- eller kyllingefoder vil almindeligvis være glimrende, og det er vigtigt, at det er proteinrigt.
Der skal såvel på udsætningspladsen som i volieren være adgang til skarpt grus (kråseflint) Det er naturligvis en smags sag, hvor mange man vil udsætte, men under 25 kan ikke betale sig. For det første er der det samme arbejde ved en udsætningsplads, hvad enten der er 25 eller 50 fugle, og for det andet er det nemmere at holde sammen på en stor flok. Få fugle kan altid finde føden, men mange skal tilbage til udsætningspladsen hver dag.

 

1322
Udsætningsklare fasankyllinger med hanekylling i udsætningsvoliere.

 

Udsætningspladsen
På udsætningspladsen skal der være tæt vegetation, men fasaner vil gerne have solåbne pladser ved volieren, og det vil duehøgen også. Derfor skal disse solpletter ikke være større, end kyllingerne øjeblikkeligt kan komme i dækning. Smalle spor er glimrende. Her kan rovfuglene ikke rigtig komme til.
Selve udsætningssystemet består af en voliere og en indhegning. Nogenlunde midt på pladsen placerer man en voliere med halvtag til dækning, siddepinde m.m. 6×4 m kan fint anvendes til 100 fugle. Siderne beklædes med kyllingetråd, og nederst sættes et par brædder, der sikrer mod bundtræk.
Volieren kan laves som flytbare rammer eller som fast voliere. Det hele overdækkes med nylonnet, og det skal være så højt, at man kan gå inde i volieren. Vil man lave en større voliere, gør det kun det hele bedre.
Engelske volierer kan være meget store op til en hel hektar, men mange har eksperimenteret med en mindre udgave, som fungerer aldeles prima. En indhegning på ca. 625 m² (25×25) er tilstrækkelig til f. eks. en udsætning på omkring 100 fasankyllinger. Indhegningen sættes uden om pladsen, så selve volieren altså befinder sig inden i indhegningen.
Hegnet skal være 1,5 – 2 m højt. Det laves af kyllingetråd på pæle. De nederste 60 cm bør være 25 mm masker, medens den øverste del kan være 50 mm. Der er naturligvis en låge i hegnet, så man kan komme ind til kyllingerne.
Sluserne laves af tråd til minkbure og med en diameter på 25 x 40 cm. Sluserne bør gå ca. en meter ind i volieren. Vingerne går ca. 75 cm ud til hver side. På den viste model på 25 x 25 m er der fire sluser, en på hver side. Bygger man en større, må der være en
sluse for hver 25 – 50 m.

 

IMG_0308
Slusen i den engelske voliere. Bemærk de to strømførende

tråde, der går gennem slusen. Skal holde rovvildt på afstand.

 

Sådan udsætter man
Det er bedst, hvis kyllingerne er vokset op sammen med en skrukhøne eller nogle hanekyllinger. Har man en sådan med i volieren, er det med til at holde yderligere sammen på fuglene. Fasankyllingerne sættes i udsætningsvolieren (den lukke voliere) en dag med godt vejr og ikke for sent på dagen. De skal have mulighed for at finde såvel foder som vand, inden det bliver mørkt.
Efter en dag eller to begynder man at slippe de første kyllinger ud i indhegningen. Foder og vand uden for buret. Man fodrer med hønsefoder. Kyllingerne løber ingen steder. De skal nok blive i nærheden af flokken. Om natten flyver de op og sætter sig oven på volieren eller i træerne på pladsen for at være tæt på de tilbageblevne eller hønen.
I løbet af en uges tid har man sat alle kyllingerne ud.
Hønen skal blive tilbage i buret, og har man ikke høne med, lader man 2-4 kyllinger blive tilbage. Deres funktion er at holde de udsatte fugle på pladsen.
Man skal blive ved med hønsefoderet 3-4 uger. Rigtigt foder er en meget vigtig faktor for at holde sammen på fasankyllingerne. Når kyllingerne er en halv snes uger, blander man lidt hvede i og skifter langsomt i løbet af to-tre uger over til udelukkende at anvende hvede. Det skal helst være frisk og nyhøstet, fordi disser kerner er meget nemmere for kyllingerne at æde og har større foderværdi.

 

IMG_1655
Store fasankyllinger. Der er god

dækning på udsætningspladsen.

 

Udsætning af agerhøns og fasaner har mange steder ført til en langt bedre og mere intensiv vildtpleje på terrænerne. Det er en kædereaktion, hvor udsætningen er kickstart til vildtpleje.