Markens dyr og fugle trænger til hjælp

Lærken, viben, agerhønen og haren er blot nogle af de dyr, der lever i agerlandet. Strukturomlægninger i landbruget har betydet, at de og mange andre arter har det svært. Det er der sådan set ikke noget nyt i, men små tiltag rundt om i markerne kan ændre forholdene markant til det bedre for de dyr og fugle, som nu en gang har agerlandet som levested.

Formålet med forbedringerne er gennem øget variation i landskabet at skabe mulighed for, at de enkelte arter får
• Bedre skjul for rovdyr
• Bedre ynglelokaliteter herunder redeskjul
• Bedre fødegrundlag for såvel voksne individer som yngel
• Bedre ledelinjer og spredningskorridorer

Forbedringerne kan ske i form af
• Naturstriber
• Barjordsstriber
• Insektvolde
• Efterafgrøder

 

Tag udgangspunkt i terrænet

Vil man lave biotopforbedringer, bør man altid tage udgangspunkt i det pågældende terræn og se på, hvilke terrænelementer der findes. Gamle diger, hegn, udyrkede arealer, markveje, små remiser, krat og lignende. Det er væsentlig i første omgang at bevare og forbedre eksisterende elementer, før man går i gang med yderligere tiltag. Det er nemlig her vildtet i forvejen har gode skjulemuligheder, og findes der bræmmer med gammelt græs, så er det også her, at gavnlige insekter overvintrer.
Der er heller ingen tvivl om, at anlægger man nye tiltag som faunastriber i forbindelse med de eksisterende elementer i terrænet, vil virkningen at selv mindre arealer være mærkbar.
Man skal også lægge mærke til vildtet. Det vil klart være en fordel, hvis tiltagene anlægges, hvor vildtet færdes. Faunastriber langs de hegn, hvor fasanerne går og kyllingearealer, hvor man har observeret, at parhønsene holder til. Lægges faunatiltag det rigtige sted, kan man lave en yngle og opholdsbiotop for en agerhønefamilie på blot 1000 m2.

8540

Vildtpleje bør tage udgangspunkt i de eksisterende naturlige småbiotoper, som bør bevares og udbygges.

 

Det må man
På dyrkede og udyrkede arealer må man:
Etablere op til 10 m brede faunastriber (vildtstriber). Striberne må etableres overalt i marken. De skal ligge med en mindste afstand på 10 m og højest udgøre 10 % af markens areal. Striberne må have en maks. levetid på 4 år.
Etablere barjordsstriber på maks. 2 meters bredde. Disse skal ligge i kanten af marken. Må dog ligge mellem afgrøden og evt. faunastribe. Ønsker man at lægge dem midt i marken, skal marken deles op.
Barjordsstriber må ikke anlægges nærmere end 5 m fra søer, åbne vandløb og kystlinjer.
Anlægge insektvolde på 1½ – 2 meters bredde og ½ m i højden. De skal kunne pløjes bort igen.
Naturforbedrende tiltag skal ikke indtegnes eller indberettes til EB-ordningen.

 

naturstribe

Det er god vildtpleje at anlægge en faunastribe her med høj og lav plantevækst, barjordstribe og foderautomaer.

 

MFO-arealer

I følge bekendtgørelse fra EU skal 5 % af det dyrkede areal udlægges som MFO-område (Miljø Fokus Område). Det kan bl.a. gøres via MFO-brak og frivillige randzoner.
Udlægges der MFO-brak, kan det igen udlægges som blomsterbrak. Her må man hvert forår tilså hele arealet med vildtvenlige blomstrende planter.
Udlægger man frivillige randzoner langs vandløb, må de inderste 3 m af randzonen (hvis den ligger ind mod et omdriftsareal) tilsås med bi- og insektvenlige planter.

 

Det må man ikke
Biotopforbedrende tiltag må ikke etableres på marker med vedvarende afgrøder herunder vedvarende græs.
I naturstriberne må der ikke indgå elefantgræs, rørgræs, buske og træer.

 

Faunastriber
Lange smalle striber er nok lettere at få de fleste landmænd med på end brede stykker. 3-4 m er passende bredde, og man bør så et varieret udbud i striberne.
Det kan være speciel kyllingeblanding, det kan være noget, som giver dækning og føde i vinterhalvåret, og det kan være et miks af etårige og flerårige afgrøder.
Så tyndt, så også de vilde planter kan komme til og danne grundlag for insekter. Hvis solen ikke kan komme ned og opvarme jorden, vil striben ikke tiltrække insekter i tilstrækkelig grad.

Den største fejl er for stor udsædsmængde.
Specielt de vilde planter giver et varieret udbud af grønt, som bl.a. haren har brug for.
Specielle bræmmer med gammelt græs er godt for overvintring af insekter, der er en vigtig fødekilde for bl.a. hønsefuglens kyllinger og uundværlige til redeskjul.
Striberne bør sås tidligt eller om efteråret, så der kan være insekter til rådighed i juni.

Fra tyske forsøg ved man, at jo bredere striberne er, jo mindre er prædationen på rugende fugle. Det kan man kompensere for ved at lægge faunastriberne langs eksempelvis bræmmer af gammelt græs og iværksætte en effektiv prædatorkontrol.

 

faunastribe-anlE6g

Striberne anlægges i det tidlige forår.

 

Signalplanter
Der bør i blandingen være en smule frø af “signalplanter”. Det kan være honningurt, gul sennep, lupin eller lign., så andre kan se, at her gøres der en særlig indsats for faunaen.
Denne signalværdi har stor betydning.

 

Insektvold
Hønsefuglene mangler redeskjul, og kyllinger mangler føde de første uger. Derfor er det en god idé at lave en insektvold.
Den laves ved at pløje jord sammen fra to sider. Volden skal helst have en bredde på 1,5 – 2 m og en højde på ca. 0,5 m. På volden sår man en særlig blanding af specielle græsser.
Hundegræs og timote er vigtige. Hundegræs er god på tør jord, medens timote bedre klarer fugtig bund.
Insektvoldens funktion er først og fremmest at give meget vigtigt redeskjul og være overvintringsted for insekterne.
Men mange nytteinsekter vil også blive tiltrukket af volden.
Det gælder f. eks. forskellige billearter, som er med til at æde bl.a. bladlus. Billerne kan bevæge sig op til 75 m ind i marken fra volden.
Insektvolden kan også være en hjælp til de sommerfuglearter, som lever på græs.

 

Barjordstriber
Barjordstriberne bruges af hønsefuglene til at støvbade (baleplads). På den måde holdes fjerdragten i orden.
Både hønsefuglenes kyllinger og harekillinger har brug for bare pletter, hvor de kan tørre efter regnskyl.
Desuden kan fuglene finde andre insekter og nye spirer på striberne.
Den perfekte situation er f.eks. en faunastribe ind mod eksisterende beplantning, og så en barjordstribe mellem den og afgrøden i marken.
Det kan være en god idé at bryde barjordsstriben nogle steder med plantedække, så den ikke kommer til at virke som en “motorvej” for rovvildtet.

 

Rebhenne

Hønsefugle har brug for barjord til at bale i og til at få kyllingerne tørret efter regnskyl.

Foto: Dr. Evkhard Gottschalk

 

Efterafgrøder
Efterafgrøder er kommet for at blive.
Grøn Vækst betyder flere vintergrønne marker, og her kan korsblomstrede afgrøder være en stor gevinst for landmanden.
Desuden giver marker med sådanne efterafgrøder markens dyr og fugle gode skjulemuligheder og et ekstra spisekammer efterår og vinter igennem.
Olieræddike er godt for marken og godt for vildtet.