Weimaraner

Weimaraneren er en alsidig, letført, selvsikker og passioneret jagtbrugshund med et systematisk og udholdende søg. Den har en bemærkelsesværdig god næse. Den er skarp over for rovvildt og andet vildt, også vagtsom, men ikke aggressiv. Den er vedholdende i sit arbejde og er pålidelig i stand og under vandarbejde. Den viser påfaldende gode anlæg for arbejdet efter skuddet.

Hvor tyskerne primært ønsker en rolig søgende hund med høj prioritering af arbejdet efter skuddet, har de danske forhold og ikke mindst det danske markprøvesystem vendt udviklingen herhjemme mod en hurtigere hund med større søgemønster. Weimaraneren er en hund, som knytter sig meget til sin familie, og som er godt fungerende i familien, idet den nyder nærhed og omgang med mennesker.

Weimaraneren kan spores tilbage til starten af det 19. århundrede, hvor den blev holdt ved hoffet i Weimar. Racen var udelukkende baseret på brugsegenskaberne og varetaget af erhvervsjægere og forstfolk i det centrale Tyskland, omkring Weimar og Thüringen. Siden oprettelsen af stambogsføringen, omkring 1890, er Weimaraneren blevet renavlet og således i det væsentlige holdt fri af indkrydsning af fremmede racer. Dermed er Weimaraneren nok den ældste, tyske stående jagthunderace, som nu gennem mere end 100 år er blevet renavlet.

Weimaraneren er en middelstor hundetype, der af udseende giver et funktionelt, formskønt og muskuløst indtryk. Weimaraneren forekommer både som en kort håret og en langhåret variant som kan være sølv-, rådyr- eller musegrå i farven. Dækpelsen er hos den korthårede type kraftig og meget tæt, og hos den langhårede ca. 3-5 cm glat eller let bølget, mens begge typer har ingen eller sparsom underuld. Weimaraneren har karakteristiske ravfarvede øjne, der mens den er hvalp er himmelblå. De giver sammen med de brede, lange og højt ansatte ører et intelligent og opmærksomt udtryk.

Vil du vide mere om weimaraneren eller Dansk Weimaraner Klub, så klik ind på www.weimaraner.dk