|
Langhåret hønsehund
Den Langhårede Hønsehund er en stående kontinental jagthund. Den har rødder helt tilbage til
middelalderen, og kobberstik fra det 16. århundrede af ”Falkonerhunde” viser mange fælles træk,
med nutidens Langhårede Hønsehund.
En langhåret hønsehund med navnet My Lord danner baggrund for racestandarden, der ikke ændret er meget siden, den blev til.
Fem hovedlinjer af langhårede hunde ligger til grund for den race vi har i dag.
Der ligger megen historie i racen, en lang række kenneler er gået i arv fra generation til generation.
Racen har været kendt i Danmark gennem tiderne, men blev i nyere tid kendt da skytte Bloch på Gisselfeld i 1969 importerede hunde fra Tyskland. De hunde kom til at danne grundstammen for den
danske avl.
Med baggrund i fuglehunde, vandhunde og støvere er den langhårede hønsehund en særdeles alsidig jagthund med fremragende anlæg for alle jagtens discipliner. Den har en stram og fast stand, det er et smukt syn når en Langhåret står med vinden legende i den lange hales fane.
Langhårens intelligens gør den til en klog og letført jagtkammerat. Dens næse, apporteringslyst og store vandpassion samt sporviljen er udover det almindelige. Den klarer både før og efterskudsarbejdet perfekt
og den er samtidig særdeles velegnet som Schweisshund.
Af temperament er Langhåren ligevægtig, rolig, behersket og frem for alt dejlig fri for nerver. Det er en
hengiven familiehund der sagtens kan holdes inden døre. Man behøver ikke at frygte for sine ejendele,
Langhåren er vagtsom og skal nok give besked om ubudne gæster.
De fleste føler sig tiltrukket af Langhårens sympatiske ydre og væsen, men den er først og fremmest en jagthund.
I Langhårsklubben ønsker vi at være tro mod vores race, at bevare dens alsidige brugsegenskaber og undgå, at den på nogen måde bliver specialist i enkeltdiscipliner. Langhåren er en smuk hund, men avlen må aldrig baseres på eksteriøret alene. Derfor vil vi kun formidle hvalpe til aktive jægere.
Klubbens avlsmålsætning er; Jægeren avler hunde med gode brugsegenskaber til Jægeren, naturligvis
med hensyntagen og stor respekt for det eksteriørmæssige
Den Langhårede Hønsehund er en middelstor Hund:
Ideal mål for Hanner: 63 - 66 cm. (min 60 - max 70 cm.)
Ideal mål for Tæver: 60 - 63 cm. (min 58 - max 66 cm.)
Den findes i seks farvevarianter:
Ensfarvet brun
Brun med hvide eller skimlede aftegninger
Mørk - skimmel
Lys - skimmel
Forel - skimmel
Brun/hvid enten rent brun - hvid eller ganske få små pletter.
En hund, der kan – til jægeren – der vil – og har familie
Vil du vide mere om langhåren eller Langhårsklubben, så klik ind på: www.langhaarsklubben.dk
|