Søndag d. 10. juni afholdt specialklubberne under FJD deres årlige fællesudstilling i Vissenbjerg. Godt 240 hunde var mødt frem til bedømmelse.
Stemningen var som sædvanlig god rundt om ved de forskellige ringe. Flemming Sørensen holdt en glimrende åbningstale. Hornblæserne spillede smukt, vejret var lige tilpas for hundene og slagter5 Mathiassen sørgede for forplejningen. Omkring middag begyndte det at regne, så paraplyerne måtte frem, men alle tog det med et smil. Tankerne var nok hos de vandhungrende landmænd og den tørstende have der hjemme.
Et af de lidt mere muntre indslag på udstillingen fandt sted i det store telt kl. 12. i anledning af dansk Pointer Klubs 100 års jubilæum havde man inviteret til champagne og korsang. Champagnen og kransekagen var glimrende, og så ventede alle på det store mandskor af garvede pointerejere.
De afsang særdeles kraftfuld en smuk hyldest til pointeren, og bifaldet efterfølgende viste med al tydelighed, at det faldt i publikums smag. Der venter utvivlsomt koret en stor karriere, og man skal nok ikke forvente at se dem ret meget på marken med hund. På hverdage vil de nok i femtiden stå rundt om på diverse plejehjem og weekenderne de næste par vil nok være besat med arrangementer til familiefester i forsamlingshusene.
FØ.

 

IMG_1400

Smuk og kraftfuld korsang. De får næppe længere tid til at gå med hund. Foto: Flemming Østergaard.