Bladet ”Jagthunden” er medlemsblad for de 12 specialklubber tilsluttet FJD.

Bladet udkommer d. 15. i månederne februar, april, juni, august, oktober og december.

Oplaget er p.t. 5.000 og omdeles af Porto Partner.

Ansvarshavende redaktør: Flemming Østergaard.

 

Bladet man må læse, hvis interessen er den stående jagthund

“Jagthunden” indeholder spændende og lærerige artikler om stående jagthunde, pasning, sundhed, træning og opdragelse.

Der er reportager fra de vigtigste begivenheder på prøve- og udstillingsfronten, ligesom vi bringer artikler med et jagtligt indhold, hvor hundene spiller en afgørende rolle.

De 12  specialklubber har hver deres klubsider, hvor de fortæller om, hvad der rører sig i klubben, annoncerer aktiviteter og bringer små reportager fra afholdte arrangementer.

 

Giv “Jagthunden” til en hvalpekøber
Opdrætterservice
Hvordan hverver vi nye medlemmer? En af måderne et få opdrætterne til at indmelde nye hvalpekøbere i klubberne. Et vigtigt argument er, at man får Jagthunden ind ad døren seks gange om året. Derfor er det en god idé at give en ny hvalpekøber et eksemplar af bladet i hånden.

Derfor har vi et tilbud til alle opdrættere. Man kan få et antal eksemplarer af bladet til uddeling (seneste nummer) ved at sende en mail til redaktionen, jagthunden@fjd.dk.
Bladene koster 10 kr./stk. + forsendelsesporto. Det vil typisk beløbe sig til 150 kr. for et kuld hvalpe.
Vi fremsender blade, så længe lager haves.
Mvh
Jagthundens redaktion

 

Hvis bladet udebliver:

Har du ikke modtaget bladet senest d. 16. i udgivelsesmåneden, kan du ved at klikke her, komme i direkte forbindelse med distributøren, hvor du angiver, at du ikke har modtaget bladet.

Der kan gå op til seks hverdage, før bladet kommer frem.

Er du nyt medlem, så bør du først kontakte din klubkasserer for at sikre dig, at du er kommet på distributionslisten.

Har du angivet din adresse korrekt til din klubkasserer? Det er meget vigtigt, at din adresse er angivet helt korrekt og præcis. Bor du f. eks. på Nordre Fasanvej, må du ikke skrive Ndr. Fasanvej. Det kender computeren ikke. Husk også at angive hvilken etage du evt. bor på.

 

Her kan du se de tidligere udkomne numre af bladet