Det er god vildtpleje at fodre sine hønsefugle

Mange jægere har nydt at pusle med det lille opdræt og udsætte fasaner og agerhøns.
Desværre må mange erkende, at langtidsvirkninger på den naturlige bestand er udeblevet, men skal man tro det britiske Game Conservancy (GC), så bærer jægerne og vildtudsætterne selv hovedansvaret for, at udsatte fugle ikke har tilstrækkelig ynglesucces.

 

Fasanernes adfærd har næppe ændret sig ret meget i tidens løb. Når vi kommer ind i marts måned begynder hanerne at blive territoriehævdende (3-4 ha/hane), og hønerne begynder at trække ud i landskabet for at finde egnede ynglebiotoper.

 

Engelske undersøgelser foretaget af GCi 16 udvalgte landbrugsområder i Syd- og Østengland viser imidlertid, at det moderne landbrug med sine store vintersædsmarker udgør et meget dårligt spisekammer forud for ynglesæsonen. Når jægerne så samtidig anvender den forkerte fodringsteknik, kan det ikke undgås, at det får en meget negativ virkning på ynglesuccesen, konkluderer GC bl. a. i en artikel fra 1997, Pheasant feeding and spring breeding.

 

GC påviser i sin undersøgelse, at ynglesuccesen står og falder med, om fuglenes fedtreserver er i orden. En fasanhøne bruger således op til 80% af sine fedtreserver de første 20 dage på reden, så det er med at have fedtdepoterne fyldt op inden æglægning.

 

fasaner20vinter
Fasankokke på vej til foderpladsen en vinterdag.

 

Hvis fedtreserverne ikke er i orden, betyder det:
• at de bliver dårligere til at skjule sig,
• at de er mere udsatte for prædation,
• at de i højere grad angribes og svækkes af indvolds- orme,
• at de er i dårlig kondition,
• at psyken ændrer sig, de forlader i højere grad reden, og de er markant dårligere mødre

 

Game Conservancy konkluderer, at fasanerne har brug for fedt for at klare sig gennem
yngleperioden. Man har iagttaget, at har hønerne fedtreserverne i orden, har de altså også større mulighed for formering, og hver enkelt høne får i gennemsnit flere kyllinger, ligesom de udviser betydelig større villighed til omlægning, hvis den første rede ødelægges.
Man opnåede den optimale effekt, hvis man placerede mindre foderautomater langs hegn og gærder. Man fandt også frem til, at fodringen skulle blive ved helt frem til æglægningens begyndelse, hvilket vil sige slutningen af april.

 

Men hvad med agerhønsene? Hammers agerhøneundersøgelser fra 1955 viser helt utvetydigt, at korn og frø spiller en langt større rolle i føden om foråret end om vinteren.
I filmen Agerhønen og det moderne landbrug vises der også, hvordan ikke mindst forårsfodring har stor betydning for agerhøneparrene og deres territorier. De har klart samme behov.

 

Photos By Trail Camera
Agerhøns har lige så meget brug for foder hen over foråret.

 

Kråseflint
Mangel på kråseflint forårsager rigtig mange trafikdrab på fasaner og agerhøns.
Det er ærgerligt at finde den ene af et par agerhøns eller dele af en flok kørt ihjel i vejkanten.
Derfor kan man eksempelvis smide en spand skarp grus iblandet lidt knuste skaller under eller ved siden af foderautomaterne.
Tørt sand kan også blandes i mellem kornet.

 

Netværk af automater
Og hvad kan jægeren, så gøre ved alt dette? Han eller hun kan etablere et netværk af små foderautomater rundt om i terrænet, hvor agerhøns og fasaner færdes.
Det er vildtpleje, hvor alle jægere kan være med.
De bedste automater laves med foderspiraler, som kan købes flere steder og til en overkommelig pris. Agerhønsenes automater skal placeres rundt om i det åbne terræn, og der bør være et par automater på hver floks territorium, ligesom der skal være en automat pr. par.
Fasanautomaterne placeres i ledelinjerne, som fasanerne bruger på reviret. Endelig skal man huske at fodre fra august til juni, evt. hele året.
En af fordelene ved helårsfodring er, at såvel agerhøns som fasaner, lærer automaterne at kende, når de færdes rundt i terrænet.
På den måde kan de straks finde en foderplads, når der er brug for tilskudsfoder.
En af sidegevinsterne ved helårsfodring er også, at de fugle, som findes på terrænet, tilsyneladende ikke i så høj grad siver ud til naboterræner. Der er åbenbart foder nok i området.
Der er selvfølgelig forskel fra terræn til terræn på, hvor tæt foderautomaterne skal stå, men nedenstående kort giver et fingerpeg.
Man kan sige, at når man står ved én foderautomat, så skal man kunne se til den næste.

 

fodersommer
Lav et netværk af automater og husk at

fodre til helt hen på sommeren.